Supervision

Supervision anvendes især som faglig udviklingsmetode blandt psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger og andre professioner, der arbejder med menneskelige relationer i deres arbejdsliv.

Supervision er ’eftertanketid’, der giver den enkelte mulighed for at reflektere over den måde, man agerer på som fagperson og som menneske. Det er nødvendigt, fordi det at arbejde med menneskelige relationer er uforudsigeligt og komplekst. At gå i supervision er med til at styrke ens fagprofessionelle og personlige kompetencer og tilgang til arbejdet med mennesker. Dermed skaber supervision læring, trivsel og nye handlemuligheder.

Jeg ser supervision som en enestående mulighed for læring, udvikling og selverkendelse. Supervision giver mulighed for faglig og personlig udvikling og bidrager til at forebygge stress og udbrændthed på arbejdspladsen. Ligeledes vil det tillidsfulde rum i supervisionen ofte skabe mulighed for tættere sammenhold og fællesskab på arbejdspladsen.
Vi arbejder med forståelse og bevidstgørelse af det, der sker mellem mennesker. Det vil sige, at vi undersøger det, som bevidst eller ubevidst kommer til at få betydning for relationen, både fagligt og personligt.

I supervisionen vægter jeg tillid og åbenhed, mod til at undersøge ukendte sider af sig selv, nysgerrighed, bevidsthed om krop og følelser, nænsomhed, accept og anerkendelse.
Altid tavshedspligt.